Små skatter

Dette broderte bildet henger på soverommet mitt, det er mamma som har sydd det. Hun har kopiert et annet tilsvarende broderi, som henger på hytta deres. Jeg har alltid syntes dette var så koselig, og nå får det fortsette å henge der det har vært i mange år.

En annen liten skatt jeg har er den lille Ole Lukøje. Figuren er skåret ut av en finérplate og malt. Den hang på en soveromsdør på gamle Solfang, hjemme hos farmor og farfar. Mange år etter at de var flyttet derfra, like før huset skulle rives, var jeg på en siste nysgjerrigvisitt. Og tenk – den lille Ole hang fortsatt på døren. Da tok jeg ham med meg, og har tatt vare på ham siden. Jeg vet ikke hvor gammel han er, men minst 50 år, antar jeg. Nå henger han over nattbordet mittt.

Hver kveld dukker den gamle sangen opp i hodet mitt, den som Bestemor (min oldemor) sang for meg:

Den lille Ole med paraplyen
Tekst: Peter Lemche, 1873
Melodi: Ole Jacobsen, 1873

Den lille Ole med paraplyen,
ham kender alle småfolk i byen,
hver lille pige, hver lille dreng,
han lægger sødt i sin lille seng.

Så vil han ud paraplyen brede
og uskylds hygge om lejet sprede,
da vil i drømme den lille fyr
fortælle dejlige eventyr.

Han vil fortælle om stjerner klare,
og om den dejlige engleskare,
og om den yndige lille fe,
som alle børn vil så gerne se.

Og har om dagen de artig’ været,
og kærlig fader og moder æret,
da kan så glade til sengs de gå,
og drømme smukt om Guds engle små.

Og når om morgenen solen skinner,
da vågner de med små røde kinder,
og takke Gud for, hvad de har drømt,
og kysse fader og moder ømt.

(Kilde)

Bestemor var gift i Danmark, så jeg antar hun har sangen derfra – jeg har aldri blitt vant med den norske teksten, men jeg synger nok den danske med norsk schwung. En nydelig liten melodi er det i alle fall, mon tro om ungene husker at jeg sang den for dem da de var små?